Modeller inspireret af den berømte Laurel bliver faste medlemmer af Seiko Presage-kollektionen: Den ufortalte historie om en historisk designs transformation til moderne produkter
I 1913 skrev Seiko og Laurel urhistorie: Det var det første armbåndsur, der blev fremstillet fuldstændigt i Japan, og dermed udgjorde en milepæl for virksomheden og den spirende japanske urindustri. Mere end 100 år senere lever designet videre i to nye modeller fra Presage-kollektionen.
Begge ure fanger flere karakteristiske elementer fra Laurel og fortolker dem i et moderne formsprog. En af modellerne er ekstra interessant: For første gang kombineres Laurels karakteristiske arabertal med en emaljeskive i en almindelig Presage-model. Dermed vender to designelementer fra den historiske original tilbage til kollektionen – ikke som en direkte kopi, men i en selvstændig fortolkning. Et nærmere kig på tilblivelsen af de to ure viser både tankerne bag nyfortolkningen og det håndværk, der ligger bag.
Til venstre: Seiko Presage HCC005 med emaljeskive, til højre: HCC006 med Urushi-lakskive. Begge modeller viderefører Laurels markante arabertal og giver dem et moderne udtryk via diverse designdetaljer – elegant, selvstændigt og med en helt særlig udstråling.
Fotografi af Yu Mitamura
Tekst af Masaharu Nabata
Fra hyldest til fast del af kollektionen: Laurel - starten på Seikos armbåndsure
Ser man tilbage på begyndelsen af Seikos armbåndsure, er der ét ur, man ikke kommer uden om – Laurel, som stadig indtager en særlig plads i japansk urmagerhistorie. Da Laurel blev lanceret i 1913, var det det første armbåndsur, der blev fremstillet udelukkende i Japan – og dermed var et vigtigt udgangspunkt for udviklingen af Seikos armbåndsure.
Laurels betydning rakte dog langt ud over udviklingen af et ekstra kompakt armbåndsur. Allerede i 1910 lykkedes det Seiko for første gang at fremstille sin egen balancefjeder fuldstændigt i Japan. Tre år senere fulgte fremstillingen af Laurels emaljerede urskive. Begge komponenter fandt vej til uret, som dermed blev et vidnesbyrd om to afgørende fremskridt i Seikos egen urmagerhistorie.
I dag vender de historiske elementer tilbage i to nye Presage-modeller. Modellerne blev oprindeligt udviklet som en særlig hyldest til Laurel, men bliver nu en del af den faste kollektion. Men hvorfor valgte Seiko at gøre en hyldest til en permanent produktionsmodel?
Designerne bag den nye generation af Presage så Laurel som mere end blot et historisk forbillede. Laurel markerer starten på Seikos design af armbåndsure – og dermed begyndelsen på en historie, som ikke bare skulle leve videre i limiterede specialmodeller. I stedet ønskede designerne at gøre Laurels karakteristiske stil tilgængelig for et langt større publikum. Samtidig giver de nye modeller mulighed for at opleve en del af Seikos urmagerhistorie på nært hold og introducerer et bredere publikum til de særlige sider af traditionelt urmagerhåndværk.
En emaljeskive med Laurels karakter
Med HCC005 relancerer Seiko et design,, der er tæt forbundet med Laurels historie. For første gang finder de markante arabertal og den historiske Laurel-models emaljeskive sammen i en model fra den faste Presage-kollektion. Det, der engang var et af Laurels karakteristiske kendetegn, bliver dermed en fast del af den moderne kollektion.
Men det er ikke kun designet, der gør skiven speciel. Emaljen brændes ved høj temperatur, og hver enkelt skive gennemgår processen individuelt. Det skaber små variationer i overflade og farvenuance, som ikke kan kontrolleres fuldstændigt. Derfor får hver skive også sit eget diskrete, individuelle præg. Ingen skiver er helt ens, hvilket giver hvert enkelt ur sit helt eget udtryk.
Karakteristisk for HCC005 er emaljens varme, cremede glans. Det skyldes selve emaljelaget, som giver overfladen dens bløde og samtidig levende udtryk. Både emaljearbejdet og Shippo-emaljen bygger på en glasagtig glasur, der brændes ved ca. 850° C og bindes til en metalplade. Mens emaljer mest bruges til redskaber og produkter, anvendes Shippo-emaljen traditionelt mere til dekorativ kunst og kunsthåndværk.
Sort Urushi, gyldne kontraster: En genfortolkning af japansk håndværk
Emalje er ikke det eneste traditionelle japanske materiale, Seiko bruger til at give skiverne i Presage-modellerne deres særlige udtryk. Urushi-lak og Arita-porcelæn udgør også en del af kollektionens håndværksmæssige repertoire. Udover den lyse emaljevariant får de nye Laurel-inspirerede ure nu selskab af en model med en dybsort Urushi-skive. Den markante kontrast mellem hvid og sort giver de to ure vidt forskellige udtryk – og gør det ekstra interessant at sammenligne dem direkte.
På trods af de forskellige materialer deler begge modeller den samme designidé: At føre Laurels karakteristiske proportioner og arabertal ind i nutiden. Designerne har dog bevidst valgt hver sin vej. Den lyse emaljeskive har sorte tal og markeringer, der står tydeligt frem mod den hvide baggrund. Mens man i steder har brugt guld på den sorte Urushi-skive. Tallene og indeksene tilfører varme detaljer og får den mørke baggrund til at stråle.
Netop de detaljer viser, hvor forskelligt den samme designidé kan komme til udtryk. Til hver urskive har designerne udviklet sin egen løsning, der ikke blot viderefører Laurels visuelle udtryk, men også fremhæver det enkelte materiales særlige egenskaber.
Løsningen var at sætte små metalelementer på Urushi-basen for at skabe indeksets gyldne skær. Målet var dog ikke en iøjnefaldende glimmereffekt. Der var snarere et ønske om en blød, stille glød, som stråler fra en bevidst mat overflade. Dog skulle det vise sig at være en større udfordring at finde den rette balance mellem synlighed og diskretion.
Og designerne mødte en lignende udfordring med viserne. De virkede nemlig først for diskrete mod den mørke Urushi-finish. En helt mat overflade var heller ikke en mulighed, da den ville virke for kornet og henlede for meget opmærksomhed på metallets struktur. Derfor fik området omkring visernes fæste en spejlblank polering. Viserne selv blev udført i guldfarve. Sådan opstår de fine variationer i struktur og refleksion, samtidig med at viserne stadig ses mod den sorte skive.
Urushi er langt fra nogen ny teknik i Seiko Presage. Skiverne har været med i kollektionen fra 2013, og kvaliteten er løbende blevet videreudviklet gennem årene. De nuværende, sorte Urushi-urskiver kendetegnes af en særlig dyb, men samtidig blød glans, som giver dem et ekstraordinært elegant udtryk med enorm dybde.
En særlig detalje ses på viserne: Farven på det centrale område ved visernes fod og sekundviseren adskiller sig bevidst fra de øvrige visere, indeks og minutmarkeringer. Og det er også værd at se nærmere på tallene. "4" har en usædvanlig, unik form. En lille detalje, der går direkte tilbage til det historiske Laurels karakteristiske skrifttype.
De to skivevarianter adskiller sig ikke kun i overfladen, men også i tykkelsen: Emaljen er lidt tykkere end Urushi-lakken. Derfor har HCC006 større afstand mellem urskiven og det hvælvede glas. For at kompensere for forskellen blev den lodrette indervæg spejlpoleret direkte under glasset. Dermed træder den næsten helt i baggrunden og får afstanden mellem glas og urskive til at virke mere åben og rummelig.
Selv emaljeskiven gemmer også på en særlig designdetalje. Der er en diskret højdeforskel mellem det ydre område med indekserne og skivens midte. Overfladens bløde overgang får næsten emaljen til at flyde sammen – lige så blødt og cremet, som overfladens eget look.
Det var netop den overgangszone, der oprindeligt stillede designerne et vanskeligt spørgsmål: Hvor skal højdeforskellen begynde? Selvom et helt fladt design ville have sikret en klar, ensartet overflade, ville det blive for endimensionelt - uden den ønskede dybde. Derfor brugte designerne de historiske Laurel-modeller som eksempler og undersøgte deres proportioner og detaljer. Derfra udviklede de designet trin for trin, indtil balancen mellem tradition og nyt design virkede helt rigtig.
Kassens flydende og elegante linjer
Den harmoniske overgang mellem urkasse og fæste udgør et afgørende element i det samlede design. Den får urkassen til at fremstå som én samlet enhed og fører samtidig blikket tilbage mod urets egentlige centrum: Skiven. Ved proportionerne tog designerne udgangspunkt i Laurels oprindelige og harmoniske udtryk.
Det understøttes også af frontens design. Lynetten er bevidst holdt smal, så skiven får mest mulig plads. Glasset ovenover er let hvælvet, mens kassen omkring skiven er holdt så slank som muligt. Sammen skaber detaljerne en generøs, åben effekt og får de to nye modeller til at fremstå lette, afbalancerede og elegante.
Laurel lever videre
Som udgangspunkt for Seikos armbåndsure blev Laurel selv et ikon. Urets betydning rakte langt ud over introduktionen af det første japanske armbåndsur: Modellen forblev en del af Seikos sortiment i årtier og blev produceret helt frem til tiden efter 2. Verdenskrig.
Laurel blev også efterfølgende en tilbagevendende inspirationskilde for Seikos designere. Gennem årene er der kommet flere modeller, som har nyfortolket Laurels arv med en emaljeskive. Det gælder blandt andet Laurel SV925 fra 1995 og Laurel 4S28-0040 fra 2000.
Et andet vigtigt skridt fulgte i 2013: I anledning af Seikos armbåndsures 100-års jubilæum lancerede Seiko to Presage-modeller med emaljeskiver. Ti år senere tog SPB359 og SPB401 atter temaet op i forbindelse med det 110. jubilæum.
Begge modeller fortolkede Laurels karakteristiske typografi og røde markering klokken 12 med et moderne formsprog. Dermed blev den historiske originals designmæssige DNA bevaret, mens proportioner og detaljer blev tilpasset en ny generation af urentusiaster.
En anden designlinje: Inspiration fra Seikos første lommeur
Laurel er dog ikke det eneste historiske ur, der har inspireret designet på de nye modeller. Selv forgængerne til HCC005 og HCC006 fik deres design fra et andet vigtigt kapitel i Seikos historie: Timekeeper, firmaets første lommeur.
Datidens lommeure brugte også både emalje- og lakskiver. Da man designede indeks, tog de senere modeller udgangspunkt i de romertal, der prægede det oprindelige Timekeeper. Typografien var ekstremt fin: Tallene var tegnet med så tynde streger, at de på lidt afstand næsten lignede smalle, lodrette linjer.
Til Seikos 100-års jubilæum blev den historiske typografi taget op igen – men bevidst genfortolket. Stærkere strøg gav tal og markeringer mere visuel vægt samt en bedre balanceret effekt. Originalens fine elegance blev bevaret, mens det overordnede udtryk virkede mere moderne.
Drevet af et mekanisk urværk anvender modellen tykke, lange bladformede visere i blå til emailledialmodellen og guld til den urushi lakerede dialmodel.
Begge modeller er udstyret med mekanisk urværk, ligesom visernes design afspejler urskivernes karakteristiske æstetik. De lange, markante, bladformede visere er blå på modellen med emaljeskive, mens Urushi-varianten har gyldne visere, der skaber en varm kontrast til den mørke skive.
I centrum står altid tiden selve skiven – urets ansigt, om man vil. Det er trods alt urskiven, brugeren ser på igen og igen - hver eneste dag. Designet er derfor bevidst renset for alt, der kunne virke stramt, overdrevet eller distanceret. I stedet har urene fået et roligt og indbydende udtryk, der bevarer sin tiltrækningskraft, uanset hvor mange gange man ser på dem.
Netop her mødes de to historiske forbilleder: Både Laurel og Timekeeper repræsenterer et design, der ikke bygger på kortvarige effekter, men fascinerer over tid - med harmoniske proportioner, fine detaljer og et tidløst udtryk.
Når design møder ægte håndværk
Historien om Laurel og Timekeeper danner udgangspunktet for de nye HCC005 og HCC006. Men historiske forbilleder alene skaber ikke et enestående ur. Udviklingsteamets ambition med de to modeller er at illustrere fascinationen og dybden i traditionelt urmageri – og skabe ure, som ejerne kan glæde sig over i mange år.
En central rolle spilles af samarbejdet med de håndværkere, der fremstiller urskiverne i hånden. Derfor begynder designernes gode design ikke bare ved tegnebordet. De ønsker at udvikle designs, der giver håndværkerne plads til at udfolde deres kunnen og samtidig inspirerer dem til altid at forfine deres arbejde. Omvendt føres specialisternes erfaring og håndværksmæssige sans direkte tilbage i designet. Det skaber et samspil, hvor design og håndværk driver hinanden fremad.
Og derfor forlader designerne bevidst deres kontorer og søger dialogen med produktionsfaciliteterne. De beskæftiger sig intenst med emalje, urushi og andre traditionelle processer, lærer materialernes egenskaber at kende og oplever på første hånd, hvilke muligheder og begrænsninger den respektive teknik medfører. I den tætte dialog med Seikos specialister og ingeniører opstår den forståelse, der rækker langt ud over designet. Der dannes tillidsfulde relationer, som gør det muligt at tilpasse designet endnu mere præcist til de enkelte fremstillingsteknikker.
Og netop arbejdet med emaljen viser, hvor vigtig denne tilgang er. Seikos emaljeskiver er skabt til at holde i mange år – samtidig bliver der stadig færre specialister med den nødvendige ekspertise til at fremstille den slags skiver. Det, at bevare den viden og føre den videre til kommende generationer er således endnu en grund til at lancere HCC005 som en del af den faste kollektion - frem for som en limiteret model.
Tilgangen med at forfølge tætte samarbejder mellem udviklere, designere og håndværkere på produktionens frontlinjer for at opretholde høje niveauer af motivation og engagement i fremstillingen er nøglen til at skabe mere attraktive og smukke slutprodukter.
Det tætte samarbejde mellem udviklere, designere og de håndværkere, der arbejder direkte med fremstillingen, er derfor langt mere end bare et middel til at nå et mål. Det skaber forudsætningerne for, at alle de involverede kan arbejde med særlig omhu og passion – og det er netop det, der skaber de fine detaljer, som i sidste ende udgør ekstraordinære ures karakter.
Men hvorfor vælger Seiko så overhovedet fremstillingsmetoder, der kræver så meget traditionelt håndværk?
Svaret ligger i selve kernen af Presage-filosofien. Siden kollektionens begyndelse har Presage kombineret mekanisk urmagerkunst med japansk æstetik. Traditionelle materialer, håndværksteknikker og den karakteristiske japanske sans for detaljer forenes her med moderne, mekaniske ure. Resultatet er urskiver, der ikke blot viser tiden, men også gør en del af den japanske håndværkstradition synlig og nærværende.
Presage forener traditionelt håndværk med en kollektion, der når ud til et stort publikum verden over. Netop dét kan være afgørende for at bevare gamle håndværksteknikker. Seiko anvender nemlig ikke kun disse krævende fremstillingsmetoder til enkelte særmodeller, men bruger dem løbende og i større produktioner. Dermed får håndværk, som i dag kun beherskes af ganske få specialister, reelle fremtidsperspektiver..
Dialogen med produktudviklingsteamet tydeliggør hurtigt, hvor meget samarbejde der ligger bag skiverne. Uanset om det gælder emalje, Shippo-emalje, Urushi eller Arita-porcelæn, bliver ingen af modellerne bare til ved designerens skrivebord. Designet udvikles i tæt samarbejde med håndværkere og ingeniører på produktionsstederne. Og målet er ikke blot at fastholde det niveau, man allerede har nået. Teknikkerne skal videreudvikles, og resultaterne skal blive endnu bedre. Det er netop den løbende udveksling, der er med til at holde traditionel viden i live og videreudvikler den til næste generation.
At alt dette samtidig kan tilbydes til en forholdsvis tilgængelig pris, gør kun urene endnu mere interessante. Hvis et udenlandsk, konkurrerende urmærke fremstillede ure med tilsvarende traditionelle teknikker, ville prisen formentlig være væsentligt højere. Seiko Presage formår derimod at forene krævende håndværk med moderne mekanisk urmagerkunst, uden at forbeholde det en lille kreds af samlere. Netop her ligger en af kollektionens store styrker – og en væsentlig del af de nye Laurel-inspirerede modellers særlige appel.