Når kalligrafi bliver til kunst
Japansk skønhed fortalt med blæk
Af fine nuancer af blæk kan hele verdener træde frem, selv på steder, hvor der ser tomt ud. På den første udstilling i 2026 dykker Presage Museum ned i denne særlige, traditionelle kunstform, i samarbejde med Goshow, kaligraf og nutidig kunstner. Vi oplever, hvordan kalligrafiens traditionelle former bliver til dristig, moderne kunst.
Urene viser tidens gang.
Kalligrafi fastholder særlige øjeblikke. I dette samspil opstår der en forbindelse, der fanger essensen i Presage Classic Series: tidløs, japansk skønhed.
Goshow:
Kalligraf und zeitgenössischer Künstler
Goshow:
Kaligraf og nutidig kunstner
Goshow løfter kalligrafien ind i den moderne kunsts sfære og viser, hvor mangfoldigt et udtryk den kan have. For ham er kalligrafi ikke blot en tradition, der skal bevares. Det er en kunstform, der hele tiden videreudvikler sig. Ved at indsætte og fjerne linjer åbner han op for nye udtryksformer, der flytter grænserne for klassisk kalligrafi.
I anledning af den første udgave i 2026 har vi besøgt Goshow i hans atelier, sammen med Chris McCombs, en ekspert der nøje har fulgt japansk kultur i mange år. Som hovednavn i denne udgave kombinerer han sit eget perspektiv med et globalt udsyn. I denne dialog undersøger vi forbindelsen mellem kalligrafiens følsomhed og den fine, japanske æstetik, der kendetegner Presage Classic Series.
Kender af japansk kultur
Chris McCombs
Når kalligrafi bliver til kunst
Chris:Goshow, jeg var virkelig overrasket over at høre, at kalligrafi i Japan ikke betragtes som billedkunst i den klassiske, akademiske betydning. Det lyder næsten utroligt.
Goshow:Det var jeg også overrasket over. Selvom kalligrafi er dybt forankret i vores kultur, bliver den ikke udbudt som et særskilt kunstfag på undervisningssteder som Tokyo University of the Arts. Før i tiden var traditionelle discipliner, såsom kalligrafi, Ikebana eller teceremonien vigtige bestanddele af vores kultur. Men da Japan blev moderniseret og overtog vestlige kunstbegreber, blev kalligrafi udelukket fra den formelle definition af kunst.
Chris:Det er virkeligt trist. Og alligvel har du besluttet dig for at ændre på denne opfattelse.
Goshow:Ja. Jeg synes ikke, kalligrafi kun skal overleve som kulturarv. Det ville være ensbetydende med at bevare den, mens den ville blive udfaset mere og mere i hverdagen. Jeg er overbevist om, at den kan udvikle sig yderligere og afspejle vores tid. Derfor er jeg begyndt på at opfatte mig selv som nutidig kunstner i stedet for bare som kalligraf.
Chris:Det må have været et svært skridt at tage. Hvordan har du fundet dit eget kunstneriske sprog?
Goshow:Mange personer tror, at kalligrafi blot består i at komme blæk på papir. Igennem historien er der dog også blevet indgraveret skrifttegn i materialer som ben eller sten. Skriftens oprindelse er derfor tættere beslægtet med at skære end at tegne. Det har fået mig til arbejde med teknikker, hvor jeg fjerner materialer i stedet for at påføre noget. Når overfladen skrabes af, opstår der en form. For mig blev det til en metafor for tilstedeværelse og fravær, for stemme og stilhed.
Hvordan tiden former kunsten
Chris:Noget, jeg især beundrer ved deres arbejde, er den omhyggelighed, de lægger i det. Jeg har læst, at du endda sammenligner skabelsesprocessen med at skrive en afhandling.
Goshow:[Griner] Ja, det er sandt. Før jeg overhovedet går i gang, bruger jeg flere måneder på at læse, forske og udvikle det, som jeg kalder min kladde. Alene denne fase kan tage op til to år.
Chris:Og det er før du overhovedet begynder den egentlige udførelse?
Goshow:Ja, det er korrekt. Jeg har brugt meget lang tid på at udvikle mit eget blæk. Det tog mig tre år at få den helt som jeg havde brug for. Derefter testede jeg utallige papirsorter. Det tog ligeledes et til to år at finde frem til det rigtige papir. De materialer, jeg bruger i dag, er ikke klassisk Washi. De er vandbestandige, så jeg kan arbejde med blækket, før det tørrer. Jeg kan udviske og fortynde det - eller endda fjerne det senere.
Chris:Dette øjeblik, hvor blækket rammer overfladen, er utroligt flygtigt. Det er næsten som et øjeblik, der forsvinder med det samme.
Goshow:Ja. På en vis måde er tiden mit egentlige medie. Blækkets tørrehastighed, materialets optagelsesevne og lufttemperaturen - det har alt sammen betydning for resultatet. Man kan ikke skabe et værk en gang til. Hvert værk er helt særligt, fordi selve tiden er fastholdt i det.
Den stille side af japansk skønhed
Chris:Findes der øjeblikke, hvor du mærker den japanske skønhed særligt tydeligt?
Goshow:For mig viser den sig i rolige situationer. I en tydelig linje, der står i et åbent rum. I genstande, der har fået karakter efter lang tids brug. På en gade, der virker stille efter regnvejr. Japansk skønhed opstår tit i det afdæmpede og i ting, der er vokset med tiden. Den bygger på tilbageholdenhed og historie.
Chris:Det minder mig om Presage Classic Series. Det er netop dette subtile udtryk, der er så virkningsfuldt. Det er på ingen måde iøjnefaldende, men det hele forbliver nærværende.
Goshow:Jeg har den samme fornemmelse. Uret forsøger ikke at få opmærksomhed, og netop derfor gør det et stort indtryk.
Chris:I Presage Classic Series træder japansk skønhed frem i en fin form. Den er inspireret af silketråde og vævede tekstiler, og det ser man tydeligt i urskivens struktur.
Goshow:Ja, og den efterligner ikke silke direkte. Den indkapsler derimod den følelse, som silke formidler: dens lethed, dens stemning, dens historie. I min optik er det en meget japansk tilgang. Det drejer sig ikke om en kopi, men om essensen.
Chris:For at opnå dette bløde formsprog er viserne og indekserne buede, så de følger urskivens runding.
Goshow:Det forklarer, hvorfor uret fremstår så harmonisk. Det hele følger den samme linje. Der er ingen konflikter, det hele passer sammen som en helhed. Derfor føler jeg mig altid så tæt på mit ur. Det lever fuldstændigt op til det, som jeg stræber efter i mit eget arbejde.
-
-
„Efter mit besøg på Teshima har jeg optaget lydene i de naturlige omgivelser og analyseret deres frekvenser. Det er på grundlag af disse former, at dette værk er blevet skabt. Det er et forsøg på at bringe stemmer til udtryk, der normalt ikke kan høres.“ – Goshow (Von links) TESHIMA #16 2025.8.7 / 803 × 803 mm / Originaltinte und Sand von Teshima auf Papier / 2025 TESHIMA #2 2025.10.18 / 803 × 803 mm / Originaltinte und Sand von Teshima auf Papier / 2025 TESHIMA #2 2025.12.1 / 803 × 803 mm / Originaltinte und Sand von Teshima auf Papier / 2025
-
„Dette værk oversætter planternes bioelektriske bølgeformer til et visuelt sprog. Det indbyder til at være opmærksom på de svage stemmer, der er skjult i stilheden.“ – Goshow
Waveform 34.3193,134.0374 / 652 × 455 mm / Originaltusche auf Papier / 2025 -
„Når blækket viskes af, opstår der områder af hvid, der fremhæves af sammensætningen. Denne hvid – for mig en hvid udover hvid – står for tilværelsens essens, som jeg bliver ved med at undersøge.“ – Goshow
Existence #30 / 652 × 455 mm / Originaltusche auf Papier / 2025 -
„Dette værk isolerer naturlige bevægelser, som når blæk flyder eller sprænges, og fremstiller dem med fotografisk klarhed. Det stiller spørgsmålet, hvad vi opfatter som autentisk.“ – Goshow
Natural #35 / 1455mm×894mm / originale Tinte auf Papier / 2024
I den første udgave af Presage Museum 2026 mødes kalligrafi og urmagerkunst i en fælles holdning til tid, materiale og stille skønhed. På Goshows atelier fremtræder blæk som et medie, der fastholder bevægelse, åndedræt samt tomhed. Hans videreudviklede tilgang til kalligrafi afspejler det samspil mellem tradition og innovation, der også præger Presage. Samtalerne afdækker en japansk æstetik, der ser skønhed både i reduktion og i den langsomme tilblivelse over tid.
En Rejse igennem
japanske Skønhed
Kagawa
Søgningen efter essensen af levende japansk skønhed i naturen og Kagawa-kulturen.
Kagawa Præfekturets
naturlige skønhed og kultur
Kagawa Præfekturet strækker sig langs Seto-havets rolige kyster og forener natur og kultur på en underspillet, men virkningsfuld måde. Landskabet spænder fra imponerende kystformationer og stille udsigter over øerne til pinjeomkransede haver og skovklædte kløfter. Gennem året forandres regionens udseende – fra blomstrende kirsebærtræer om foråret til lysende ahornblade om efteråret. Men Kagawa er mere end en smuk kulisse. Denne region afspejler nogle af Japans grundlæggende æstetiske værdier. Traditioner som bonsaidyrkning og brygning af sojasauce er blevet videreført gennem generationer, mens steder som Naoshima tilfører nye impulser med samtidskunst. I Kagawa er der et konstant samspil mellem menneskelig kreativitet og de naturlige omgivelser. Dette samspil skaber en stille og præcis form for skønhed, som præger regionens hverdag.
Set fra oven fremstår Ritsurin-haven som et harmonisk samspil af vand, broer og formklippede fyr. Anlagt over mere end et århundrede af lensmændene fra Takamatsu-domænet opstod der i den tidlige Edo-periode en have, der ved enhver gåtur byder på nye oplevelser. En traditionel båd glider hen over Nanko-søen og viser, hvordan menneskelig formgivning og natur er forbundet. Med Shiun-bjerget i det fjerne som kulisse afspejler hver del af haven det japanske ideal om tilbageholdende elegance.
SPB471
SPB463
Kikugetsu-tei ved Sydøen har siden Edo-perioden (1603–1868) taget imod feudalherrer og digtere. Navnet betyder „at øse månen" og minder om den tid, hvor månens spejling i vandet blev betragtet, og harmonien mellem menneske og natur dermed kom til syne.
Ritsurin-haven huser over tusind omhyggeligt plejede fyr. Hver enkelt klippes i hånden med teknikker, der er overleveret gennem generationer, og gives klare former. Dette arbejde følger et centralt princip i japansk æstetik: at fremhæve naturens form uden at overdrive den.
Seto‑havet rummer en række øer, som hver især har sin egen karakter. Naoshima er kendt for samtidskunst, mens Angel Road på Shodoshima fascinerer ved kun at være synlig, når tidevandet tillader det. Regionen forener tydelige landskaber med en levende kulturscene.
SPB521
Angel Road er en sandbanke ud for Shodoshima, som bliver synlig ved lavvande og forbinder fire små øer. Mange mennesker går på denne vej sammen, fordi det betragtes som et særligt øjeblik. Stedet er kendetegnet af sin enkelhed og af kun at være tilgængeligt i kort tid hver dag.
SPB521
Kankakei-kløften er en af Japans flotteste naturoplevelser. Dens klippeformationer og de vidtstrakte udsigter over Seto-havet viser, i hvor høj grad tiden og geologiske processer kan forme et landskab.
De personer, der besøger Miyanoura-havnen, bydes velkommen af Yayoi Kusamas Red Pumpkin. Skulpturen kombinerer et klart formsprog med en stærk visuel tilstedeværelse. Værket er helt tilgængeligt, da man kan gå inde i det, og det viser, at kunst er en helt naturlig del af Naoshimas hverdag. Red Pumpkin er blevet til et symbol, der kendetegner øen.
Naoshima Pavilion ligger mellem land og hav og består af et geometrisk stålgitter, der indbyder til interaktion. Sou Fujimoto-installationen fra 2015 viser samspillet mellem samtidskunst, det offentlige rum og naturen på øen. De besøgende kan gå ind i Pavillonen og opleve værket fra forskellige perspektiver.
Shodoshima anses for at være begyndelsen på industriel olivendyrkning i Japan. Shodoshima Olive Garden blev grundlagt i 1919 og kunne holde hundrede års jubilæum i 2019. Nogle af de første oliventræer står der den dag i dag og giver stadig oliven. I området er der restauranter og forretninger, der giver et direkte indblik i øens olivenkultur.
Shodoshima har et mildt klima, der minder om Middelhavet og er ideelt til dyrkning af oliventræer. De mange soltimer, havbriserne og grunden, der er rig på mineraler, giver en aromatisk olivenolie. Olivenene høstes med håndkraft og koldpresses nænsomt. Øens olie er kendt for sin bløde tekstur og tydelige smag.
Olive Park ligger på en bakke med udsigt over Seto-havet. De besøgende kan udforske olivenlundene, smage på de lokale produkter og opleve den græskinspirerede indretning. Den hvide vindmølle, krydderurtehaverne og den vidtstrakte udsigt over kysten gør parken til et omdrejningspunkt for olivenkulturen på Shodoshima.
SPB521
Sanuki Udon er den mest kendte ret fra Kagawa Præfekturet, der ofte kaldes for Udon Præfekturet. Nudlerne er lavet af lokal hvede, salt og vand, og de æltes i hånden og serveres i forskellige varianter, fra klar bouillon til dip-versioner. Udon-butikker hører her til hverdagen og tilbyder et hurtigt og let måltid til en overkommelig pris. Hvad enten man vælger selvbetjening eller et lille spisested: Sanuki Udon står for et ligefremt og uhøjtideligt køkken.
Honetsukidori er en specialitet fra Kagawa: Kylling, der serveres direkte fra grillen. Oya dori har mere fast kød og en mere intens smag. Hina dori er blødere og mere saftigt. Begge varianter tilberedes på forskellige måder og er tæt forbundet med Izakaya-kulturen fra Takamatsu.
I Shodoshima Shoyu no Sato fremstilles sojasaucen stadig på traditionel vis. Den fermenterer og modner i store cedertræstønder. Den håndværksmæssige produktion frembringer en sojasauce med klare og komplekse aromaer og viser, hvor dybt forankrede øens kulinariske teknikker er.
Fisken Kagawa Olive Hamachi (yellowtail) opdrættes med en foderblanding, der indeholder olivenblade fra den lokale produktion. Resultatet er en fisk med fast tekstur og en mild, ren smag. Olivenenes antioxidante egenskaber reducerer bitterstoffer og skaber en afbalanceret aroma.
Wagyu fra Kagawa, næret med oliven, forener traditionel kvægavl med en moderne tilgang. Dyrenes foder produceres af biprodukter fra den lokale olivenolieproduktion. Kødet har en fin marmorering, udprægede Umami-noter og en tydelig, men let eftersmag. Denne metode er baseret på bæredygtig produktion og en stærk regional identitet.
