Et skær, der kun kommer af den praktiske brug samt selve tiden. Tanker om fremtiden for traditionelle håndværk og ure - i hjemmet for Japans ældste porcelænstradition.
Robert Campbell møder Hiroyuki Hashiguchi

Seiko lancerede Presage-kollektionen i 2011. Udover at fortsætte Seikos stolte tradition, der bygger på mere end hundrede års urmageri, spreder Seiko Presage en unik japansk æstetik verden over.

Seiko Presage viser det bemærkelsesværdige håndværk og de færdigheder, der præger "Made in Japan"-traditionen - og integrerer japanske håndværksteknikker i urskiverne. Inspireret af en ambition om at løfte armbåndsuret til et kulturelt niveau og bevare traditionerne for fremtiden, fremhæver urene de japanske håndværkeres fantastiske færdigheder og hjælper med at sikre, at urmageriet og de traditionelle håndværk, som har været centrum for folks dagligdag gennem skiftende tider, lever videre i århundreder fremover.

Denne del ser nærmere på Aritas porcelænsmodel, hvis urskive integrerer Aritas porcelæn - den første porcelænsstil, som er udviklet i Japan, med en historie, der går mere end 400 år tilbage.

Gæsten var atter Robert Campbell, den amerikanske forsker i japansk litteratur. Campbell-san besøgte Shing-gama, et brænderi, der blev etableret for mere end 190 år siden - i den lille by Arita i Saga-præfekturet - for at lære mere om lighederne mellem urmageri og traditionelt håndværk. Der mødte han Hiroyuki Hashiguchi, en certificeret mester i traditionelt håndværk, der spillede en ledende rolle i udviklingen af Aritas porcelænsmodel til Seiko Presage. Deres samtale udforskede de fælles træk mellem Aritas porcelæn og urmageriet, samt vigtigheden af at bevare de værdier, som håndværket giver folks liv. Og ikke mindst sikre, at de overlever i fremtiden.

Arita porcelæn: Mere end 400 års historie

―― Lad mig begynde med at spørge Campbell-san om hans indtryk af Aritas porcelæn, Japans ældste porcelænstradition.

Robert Campbell：Aritas beliggenhed, tæt på Nagasaki, der længe har været et omdrejningspunkt for international handel, betød, at udlandet havde en vis indflydelse på regionen, allerede fra et tidligt tidspunkt. Arita porcelæn byggede på en fusion af forskellige kulturer og har været værdsat af mennesker gennem 400 år, også i de vestlige lande. Jeg synes, at den kosmopolitiske historie ses tydeligt i detaljerne på Aritas porcelæn.

Når man for eksempel ser på nogle af Hashiguchi-sans værker, selvom det genremæssigt tydeligt er service, som er designet til brug i en japansk kontekst, giver visse aspekter af designet, som foden på den her, en lidt "vestlig" følelse. Jeg tror, at denne form for fusion er det, der gør Aritas porcelæn så specielt. Jeg synes, det er ekstremt flot; det er næsten, som om tingene rummer hele den japanske øgruppes kultur - bare i koncentreret form.

Hiroyuki Hashiguchi：Det er jeg utroligt glad for, at du siger. Jeg vil altid gerne have, at mine ting emmer af elegance. Udfordringen er at lave noget, der har en ren, raffineret følelse, samtidig med at det får det stærke udtryk, der er så karakteristisk for de traditionelle håndværk. Jeg søger altid den rette balance og foretager små ændringer over alt i den kreative proces. Det er ikke bare værkets form, men også lerets sammensætning, der bestemmer grundfarven, brændingen og malingen af de flotte motiver.

Campbell：Det håndmalede etsuke-mønster er bestemt en del af det, der giver Aritas porcelæn et så karakteristisk udtryk. Jeg indrømmer gerne, at jeg troede, at Aritas porcelæn var en stil med masser af klare og kulørte designs. Men under dette besøg, blev jeg betaget af mange smukke værker med ret afdæmpede, diskrete designs - baseret på motiver fra naturen.

Hashiguchi：Jeg kan godt lide at tegne motiver, der bygger på ægte planter og blomster. Aritas porcelæn består i bund og grund af sten og vand, tørret af vind og færdiggjort af ild. Det er et håndværk, der virkelig er tæt på naturen – som ejeren af vores brænderi ynder at sige, er Aritas porcelæn skabt af universet. Derfor matcher motiverne, baseret på planter og blomster som de ses i naturen, Aritas porcelæns karakteristika så godt.

Campbell：Det er virkelig et håndværk med en meget bred vifte af udtryk. Når man for eksempel ændrer en smule på lerets sammensætning, formen eller den afsluttende bemaling, lader det til, at der næsten ikke er noget, man ikke kan skabe.

Hashiguchi：Det er rigtigt. Faktisk lærte min deltagelse i Seiko Presage-projektet mig, hvor mangfoldigt Aritas porcelæn kan være. De farverige mønstre på Aritas porcelæn gjorde det, historisk set, ekstremt populært blandt europas aristokrati. Men samtidig har det altid været brugt som et folkeligt håndværk i almindelige menneskers dagligdag—hvilket er endnu et aspekt af Aritas porcelæn, der er forblevet uændret gennem dens lange historie. Som en person, der har været med i fremstillingen af værkerne, elsker jeg, at Aritas porcelæn stadig bruges og værdsættes i folks hverdag. Derfor syntes jeg også utroligt godt om ideen om at integrere det i et ur, som man bærer og bruger hver dag.

―― Jeg forstår, at Shing-gamas keramikere først var noget skeptiske over for ideen om at samarbejde med Seiko - om et ur af Aritas porcelæn – og mente, at det ville være svært at få det til at lykkes. Hvad kan du fortælle om, hvordan det gik - altså fra beslutningen om at sige ja til udfordringen og frem til urets produktion?

Hashiguchi：Vi mente, at den største udfordring var den fornødne holdbarhed og styrke. For et ur, som folk bruger i lang tid – måske et helt liv eller mere – kræver en robust og solid skive. Vi mente faktisk, at det ville være vanskeligt at udvikle porcelæn, der kunne opfylde de krav. Heldigvis udviklede Saga Ceramics Research Laboratory, der står for områdets forskning og udvikling, samtidig en ny slags super holdbart porcelæn, som er mere end fire gange stærkere end det konventionelle.

Derfor tænkte vi, at hvis vi brugte det nye materiale, kunne vi måske producere en urskive, der havde den nødvendige holdbarhed. Jeg er helt sikker på, at det gennembrud styrkede vores motivation.

Da vi først kom i gang med projektet, blev det en lang, sej vej op ad bakke - før vi rent faktisk stod med det færdige ur. . . Aritas porcelæn brændes ved 1.300 grader – en høj temperatur selv sammenlignet med andre keramiktyper – og porcelænet trækker sig sammen under brændingsprocessen. Den største udfordring var at producere brændt keramik, der kunne bruges til en så tynd urskive, uden at det vred sig. I starten krøllede urskiven bare sammen som et blomsterblad. Så vi prøvede os frem, og ændrede fx formens design og justerede brændingsmetoden, indtil vi endelig var i stand til at producere porcelæn med det nødvendige, høje præcisionsniveau, som skal bruges til en urskive.

En skønhed, der viser sig ved længere brug over tid

―― Campbell-san, jeg gad vide, om dine første indtryk af Seiko Presage har ændret sig, nu hvor du ved, hvor svært uret var at udvikle?

Campbell：Det minder mig bare om, hvor banebrydende udviklingen af skiven rent faktisk var. Når det gælder mit første indtryk, da jeg først fik Aritas porcelænsmodel i hånden og så på skiven, var det første, der faldt mig ind, ordet "numeri". Det har en form for fugtigt, organisk, mildt lys. Man kunne måske også kalde det varme. Selvom det er fremstillet på identisk vis, lader det på en eller anden måde til at fange lyset forskelligt - afhængigt af vinklen.

En anden ting, der imponerede mig, var det silkeagtige skær, jeg nærmest kunne mærke fra urskiven - gennem glasset. Jeg vil godt vide hvilke teknikker, man har måttet bruge for at frembringe den kvalitet, der er så typisk for Aritas porcelæn.

Hashiguchi：Vi var ekstra opmærksomme på den hvide nuance, som er udgangspunktet for alt Aritas porcelæn. Faktisk, så er Aritas porcelæn ikke helt hvidt. Arita er noget særligt blandt verdens porcelænsproducerende regioner, når det gælder masseproduceret keramik fra naturlige materialer. Stenen, som er det primære råmateriale, indeholder spor af jern, der efter den første brænding giver en hvid tone med et strejf af blåt. Det er det, der giver Aritas porcelæn den karakteristiske farve.

Campbell：Javel ja. Hvilken hvid nuance søgte I forresten til dette projekt?

Hashiguchi：Vi startede med at fokusere på urets formål og besluttede at gå efter en hvid nuance, der ville frembringe et klart glimt, når uret blev brugt. Når det gælder service, er tallerkener og fade for eksempel ikke perfekte, før der kommer mad på dem. Den ideelle hvide nuance er en farve, der inspirerer til den slags mad, man gerne vil servere på tallerkenen.

Det gælder også et ur. Vi startede med at behandle urskivens overflade som lærred og arbejdede så på at skabe en hvid nuance, der ville give et attraktivt udseende, mens den viste tiden. En af de ting, vi gjorde, var at lave små fordybninger i urskiven for at fremhæve skæret endnu tydeligere. Det medførte nogle ændringer af måden, som lyset interagerede med skivens overflade på, som lod os integrere det ægte Arita-porcelæns skær i skiven.

Det naturlige lys virker altid bedst - også på dette ur. Den diskrete struktur i glasurens tykkelse og de små fordybninger betyder, at lysets udtryk ændrer sig en smule afhængigt af vinklen. Som håndværker synes jeg, at det giver uret et unikt udtryk. Urene er selvfølgelig lavet på en ensartet måde - men for os, håndværkere, er hvert enkelt ur helt unikt. Vi lægger vores hjerteblod i hvert eneste eksemplar, og jeg synes altid, at hvert enkelt ur har en unik personlighed.

Campbell：Ved første øjekast ser de nærmest ens ud, i deres skønhed, men ser man nøje efter, er der diskrete forskelle, der stammer fra håndværkerens fine hånd. Jeg tror, det er det, der gør traditionelt håndværk så attraktivt. Det er utroligt imponerende at tænke på, at disse ure også gennemsyres af sådan en unik personlighed.

Under besøget blev jeg i øvrigt overrasket over at se, at den lokale folkeskole serverer børnenes skolemad på Aritas porcelæn. De fleste skoler bruger tallerkener af aluminium og plastik, men det gør virkelig en forskel for spiseoplevelsen at servere maden på porcelæn. Vægten du føler i din hånd, teksturen, det lette stress ved at vide, det kan gå i stykker, hvis du taber det på gulvet. Jeg er sikker på, at de fysiske fornemmelser er med til at indgyde en følelse af respekt for vigtigheden af måltiderne, og at de spiller en vigtig rolle ved at lære børn om betydningen af mad og kost.

Hashiguchi：Nu om dage er der en tendens til at servere måltiderne på en enkelt tallerken - for at gøre det effektivt. Men det, vi ønsker at formidle til folk med Aritas porcelæn, er det stik modsatte: Vi ønsker at skabe en følelse af rigdom, når man nyder måltidet. Det betyder for eksempel, at når man ser en porcelænstallerken, bliver man inspireret til at servere en omelet på den - og tage sig tid til at nyde madens farver og stimulering af sanserne, når den serveres på tallerkenen.

Campbell：Når man tænker sådan, spiller Aritas porcelæn også en vigtig rolle ved at videregive den kulinariske kultur. Den deler nemlig også træk med urmageriet. Jeg går med ur hver dag, og jeg synes, at det føles helt anderledes at tjekke tiden på telefonen i stedet for at kigge på uret. Det har en anden "vægt".

Telefonen er bestemt praktisk, men den fortæller mig kun tiden som overfladisk information. Når jeg ser på et analogt ur, angives tiden af viserne, der bevæger sig hen over det fysiske rum. Urskiven repræsenterer tiden i en fysisk form, så jeg virkelig kan se den resterende tid til min næste aftale. Det giver en anden opfattelse af tiden, der går, og tanken om at behandle begrebet tid på en fysisk måde, synes jeg, er et andet lighedspunkt.

Tid er et koncept, der tvinger folk til at bevæge sig og bringer folk sammen. Seiko siger, at ure skaber en horologisk kultur. De fælles træk mellem urene og Aritas porcelæn minder også om betydningen af samarbejdet.

Hashiguchi：Som en, der arbejder med kunsthåndværk, tror jeg, at der findes en slags skønhed, som kun kan opdages ved at investere tid og kræfter. Intet ville gøre mig gladere, end at folk oplever dette helt fysisk, mens de bruger det færdige produkt.

Innovation og tradition: Sådan sikrer man, at Aritas porcelæn lever videre i fremtiden

―― Aritas porcelæn er en branche, der involverer mange forskellige kunsthåndværkere. Lige fra dem, der fremstiller de traditionelle gosu-malinger, til de mennesker, der er involveret i at forme og færdiggøre porcelænet. Jeg vil gerne spørge jer om, hvad I mener, der skal gøres for at beskytte disse kunsthåndværkere og skabe en ny generation for fremtiden.

Hashiguchi：Ligesom andre traditionelle kunsthåndværk står vi også over for udfordringerne med en stadig ældre gruppe kunsthåndværkere og et fald i antallet af unge kunsthåndværkere, der kommer ind i branchen. Derudover skrumper markedet hvert år. Skal man genoplive håndværket, så tror jeg, at det første bliver at fortsætte med at producere ting, der bliver brugt. Skolemadsprojektet, der blev nævnt tidligere, er et godt eksempel. Så skal man arbejde endnu hårdere på at lave ting, der forbliver tro mod Aritas traditionen med at blive brugt i hverdagen, og fortsætte med at formidle deres tiltrækningskraft til den yngre generation – Det tror jeg kan være med til at beskytte traditionerne og holde dem i live fremover.

Campbell：Med hensyn til at udvikle og pleje brachen som helhed, mener jeg også, at det er vigtigt at fortsætte med at skabe et miljø, der kan producere banebrydende ny teknologi, som fx det ekstremt solide porcelæn, der bruges i dette ur. Da jeg besøgte Saga Ceramics Research Laboratory, blev jeg imponeret over måden, det fungerer som et sted, hvor de forskellige aktører, som er en del af Aritas keramikindustri, mødes for at forske og teste prototyper. Det fungerer som et sted, hvor man kan teste ny teknologi.

Der var udstillinger, der viste udviklingen af modellen med 3D-CAD- og NC-skæremaskiner samt bestilte håndværkeres produkter. Der kører nye eksperimenter, som skal rebrande Aritas porcelæn, samtidig med at de eksisterende traditioner og teknologier fortsat lever. Jeg synes, det er skønt at se, hvordan centret hjælper med at motivere de mennesker, der er involveret i at fremstille porcelænet.

Hashiguchi：For at sætte skub i branchen tror jeg, at vi bliver nødt til at skabe et højere momentum for de nye håndværksteknikker, der skal føre branchen ind i fremtiden. . Jeg tror, det måske var den største forandring, vi oplevede under samarbejdet med Seiko Presage – følelsen af at samle momentum. Folk oplevede at arbejde med - og løse - en vanskelig udfordring. Det faktum, at projektet fik bred anerkendelse og ros, har helt sikkert styrket motivationen hos folk i hele branchen.

For mit vedkommende har projektet fået mig til at søge nye udfordringer. Efter primært at have arbejdet med at producere ting til hverdagens service har jeg fået lyst at teste mine evner og skabe mere krævende kunstværker. Jeg ønsker, at det skal være en branche, hvor kunsthåndværkere føler sig stolte over deres arbejde, og hvor den stolthed og kvalitet kan løftes yderligere. Med hensyn til denne Arita porcelænsmodeler min drøm, som en der arbejder med malede dekorationer, en dag at lave et maleri på en urskive.

Campbell：Det er en skøn ambition. Under dette besøg har jeg set alt Aritas porcelæn og fornemmet det store potentiale for fremtiden. Især i det momentum, der kommer fra 'krydsbefrugtningen' - altså måden, som en innovation, der fødes af ny teknologi, fortsætter med at skabe yderligere innovationer osv.

Ligesom opfindelsen af en ny type superholdbart porcelæn leverede muligheden for Seiko Presage, er jeg sikker på, at den innovation, der startede med denne lille urskive, også skaber store skridt mod fremtidens næste fase. Da jeg talte med Hashiguchi-san i dag, følte jeg mig overbevist om, at fremtiden for Aritas porcelæn er lige så lys som fortiden, og jeg ser frem til at følge udviklingen fremover.

Reflektion over dialogen

Med en historie, der strækker sig 400 år tilbage, og en langvarig kontakt med verden uden for Japan, fortsætter Aritas porcelæn med at tage mod nye udfordringer. De karakteristika gælder også urmageriet, og under denne dialog følte jeg uundgåeligheden af mødet mellem de to i Seiko Presage.

I det klare, glitrende skær fra Aritas porcelænsskive fornemmer jeg den værdifulde opbygning af tid, der er sket igennem århundreder. Med armbåndsuret bærer man en stolt tradition videre og bliver en del af urmageriets kultur.

Forfatter: Kaoruko Seya
Fotograf: Shiori Banjo
Redaktion: Huuuu inc.