Advarsel om køb på internettet

Seiko autoriseret forhandlerwebsted

Seiko mener, at den bedste måde for dig at vælge og købe et Seiko-ur på er i en af vores autoriserede detailbutikker. Kun i disse butikker kan du være sikker på at finde den nyeste Seiko-kollektion, og du kan være sikker på, at få dit nye urarmbånd i den rigtige størrelse og montering uden beregning.

Seiko anbefaler derfor, at du ikke køber et Seiko-ur via et websted, medmindre det er en autoriseret Seiko-forhandler med det samme emblem "SEIKO AUTHORIZED DEALER SITE", som vises her på denne hjemmeside.

Nogle ikke-autoriserede websteder sælger forfalskede eller brugte ure, eller ure, der er blevet manipuleret, og som derfor ikke er omfattet af Seiko-garantien. Andre tilbyder ikke den originale internationale garanti fra Seiko, og de tilbyder heller ikke nogen form for eftersalgsservice.

Seiko gør meget ud af at sikre, at vores autoriserede Seiko-forhandlere tilbyder dig de allerbedste produkter og den bedste service. Udnyt venligst den sikkerhed, som kun de kan tilbyde Seiko-købere.

Uautoriserede kopier eller reproduktioner af artikler, fotografier eller levende billeder på dette websted er strengt forbudt. Bemærk venligst, at Seiko ikke kan holdes ansvarlig for påstande eller løfter, der fremsættes på eksterne websteder eller andre steder af andre personer eller organisationer end Seiko Watch Corporation.

Hvis du køber på internettet ...

Vi er for nylig blevet gjort opmærksom på et stigende antal uautoriserede og upålidelige websteder, der bedrager kunder, som forsøger at købe vores produkter fra dem. Mange af disse websteder har taget forbrugernes penge, men har ikke leveret produkterne. Disse websteder udgiver sig for at være lovlige og bruger ofte Seiko-logoet uden vores tilladelse og tilbyder Seiko-ure med betydelige rabatter. Når det er muligt, træffer Seiko foranstaltninger mod sådanne websteder, men vi anbefaler, at du er meget omhyggelig med at sikre, at du kun handler med websteder, der er godkendt af Seiko. (juni 2013)