



Ved den nye Classic-serie har Presage været inspireret af farver, materialer og teksturer fra traditionelt japansk håndværk, for at udtrykke den bløde, sarte side af japansk design.
Hovedelementet i den nye serie er flot teksturerede, buede urskiver, der minder om den bløde og subtile følelse af naturlige tekstiler, hvis brug er helt grundlæggende i japansk kultur. Serien er forsynet med to forskellige urskivekonfigurationer og funktionssæt. Med deres buede og teksturerede mønstre fanger og genspejler urskiverne det omgivende lys for at skabe en udsøgt fornemmelse af dybde og skønhed. Indekserne er buede foroven, så de passer til urskivernes rundede form, og minut- og sekundviserne er lettere bøjet mod markørerne.
Kassen er designet med bløde, afrundede former, mens det dobbeltbuede safirglas smukt følger urskivens kuppelformede silhuet og tilfører designet ekstra dybde og raffinement.
Ud over standardmodellen med en urkasse på 40,2 mm, som allerede er på markedet, lancerer vi nu den eftertragtede størrelse på 36 mm. Så kan du vælge den størrelse urkasse, der passer dig bedst.
Kollektionen er udstyret med Caliper 6R5-serien, et mekanisk urværk med en gangreserve på 3 dage (ca. 72 timer). Det illustreres med “AUTOMATIC 3 DAYS” på urskiven. Når uret er fuldt optrukket, kan du tage det af fredag eftermiddag og bruge det igen mandag – selvom du ikke har brugt det i weekenden.
Hvert ur i kollektionen fremhæver en traditionel japansk farve, der stråler med et varmt og afbalanceret udtryk. Farvepaletten spænder fra Shiroiro – farven på ubleget naturstof, som har inspireret to af urskiverne – til Sensaicha, en afdæmpet grønbrun tone, der var populær i Edo-perioden. Derudover ses Araigaki, en lys og afbleget nuance af kakifrugt, samt Sumiiro, en gråsort farve, der oprindeligt blev brugt i buddhistiske munkes klædedragter. Aijiro, den lyseste variant af indigo, tilfører et sart spil i blåtoner, mens Fushiiro, en mat brun farve farvet med bark fra Shibaki-træet, fuldender kollektionens harmoniske farveudtryk.
Et nyudviklet armbånd i flere lag, med et design inspireret af 1970'erne, får uret til at føles behageligt let på håndleddet. Armbåndets led har en ergonomisk udformning, med en buet overflade og færre kontaktsteder rundt om håndleddet for at sikre højere komfort og et flottere look. Den korte længde af hvert led gør armbåndet endnu mere behageligt at have på.