Loading...

King Seiko-fanmøde

Den 6. december 2025 inviterede vi til det første King Seiko-fanmøde. Blandt deltagerne var Ryohei Suzuki, global King Seiko-ambassadør, Masayuki Hirota, chefredaktør på Chronos Japan und Yu Sekiguchi, chefredaktør på Hodinkee Japan. De deltog i en spændende paneldiskussion sammen med King Seiko-designer Takuya Matsumoto. Her er nogle af højdepunkterne fra denne samtale, der tydeligt viser, hvorfor King Seiko stadig den dag i dag har sådan en høj tiltrækningskraft på urentusiaster.

Photo of King Seiko Fan Meeting

"King Seikos tidløse tiltrækningskraft"

Matsumoto: King Seiko blev skabt i 1960'erne og spillede en vigtig rolle i udviklingen af mekaniske ure i Japan. Det første King Seiko blev fremstillet i 1961 på vores daværende produktionssted Daini Seikosha i Kameido, Tokyo.
Der gik ikke længe, før det udmærkede sig på grund af sin kvalitet og enestående design. Produktionen ophørte i 1970'erne, men i 2022 genoptog vi fremstillingen af denne serie – og lige siden er der virkelig kommet fart på. Modellen, der i dag er kendt som KSK, og som udgør anden generation af King Seiko, er indbegrebet af vores idé om "The Newest Classic".
Den viser helt sikkert, hvad King Seiko står for. Med sine tydelige, kraftfulde proportioner virker uret stadig den dag i dag forbavsende moderne, og det fremstår hverken påtaget eller nostalgisk.
Netop på grund af denne tidløse fremtoning har King Seiko formået at forblive aktuelt efter flere årtier.

Hirota (Chefredaktør): I 1960'erne havde Seiko to store serier: King Seiko og Grand Seiko. Grand Seiko stod for ro og elegance, mens King Seiko lige fra begyndelsen viste sig at være mere dristig og eksperimenterende.
Selvom King Seiko dengang lå i det øverste prissegment, viste serien meget tydeligt, at Seiko var åben for nye ideer. Det er denne opdagelseslyst, der gør, at det stadig er så fascinerende i dag.
Et godt eksempel på dette er urets horn, hvis fire hjørner var affasede - en overraskende moderne løsning i 1960'erne. King Seiko kombinerer 1960'ernes og 1970'ernes fascinationen for ure med disse årtiers kunstneriske mangfoldighed.
Det, der især fascinerer mig ved mærket, er dets stærke og pålidelige fundament som urbrand.

Photo of King Seiko Fan Meeting

Sekiguchi (Chefredaktør): King Seiko blev skabt i en tidsalder, hvor Japans økonomi voksede i et enormt højt tempo. Eftersom urene blev lavet i Tokyo, kan jeg forestille mig, at mærket har fulgt med i den nye forretningsverdens opblomstring på tæt hold. Derfor lå fokus fra starten af på praktisk anvendelighed. Dengang lå priserne på ca. 12.000-15.000 Yen, hvilket omtrent svarede til startlønnen for en nyuddannet akademiker.
Man ønskede således at skabe et ur, der kunne holde sig indenfor dette budget, men alligevel have substans.

Photo of King Seiko

I mellemtiden er King Seiko kommet op i premiumsegmentet, men modellerne fremstår så præcise og af så høj kvalitet, at det er svært at tro, hvor meget detaljeforarbejdning der er mulighed for i denne prisklasse.
Jeg synes, det er særdeles imponerende, at mærket forbliver tro mod sit oprindelige koncept og kvalitetskravene i dette prissegment. Fra mit synspunkt er det en af King Seikos største styrker.

Photo of King Seiko Fan Meeting

Ryohei Suzuki: Det synes jeg også. De dristige designs og den brede vifte af varianter, som Hirota nævnte, mener jeg helt bestemt er en del af King Seikos identitet.
Hér passer sætningen "King Seiko er ikke bange for at fejle" helt perfekt. Den minder mig om VANAC's ånd. Brandet bevæger sig konstant fremad, på trods af risici: Det eksperimenterer og forsøger at levere bedst mulig kvalitet indenfor en rimelig prisramme.
Denne holdning passer fint til mit eget arbejde. Derfor har jeg sådan en stor passion og fascination for King Seiko.

Photo of King Seiko Fan Meeting

"De tre seriers særlige formsprog
og udstråling"

Ryohei Suzuki: Det ur, som jeg selv bærer mest som privatperson, er KS1969. Da jeg prøvede det på første gang, slog det mig straks, hvor rart det var at bære.
Det er fladt, ligger perfekt på håndledet, og armbåndet har den lethed og fleksibilitet, som man kender fra vintage‑lænker, blot i en tidssvarende nyfortolkning.
Personligt synes jeg vældigt godt om dauphine-visere. Jeg er virkelig begejstret for formen på KSK's visere, og derfor var jeg overbevist om, at jeg naturligvis også ville synes bedre om dauphine-visere til KS1969.
Men da jeg sammenlignede de to ure på håndledet, gik det op for mig, at disse visere slet ikke passede til det. KS1969's visere er nemlig det helt rigtige valg til dets urskive. Det gav mig endnu mere respekt for designerne af uret.

Photo of King Seiko Fan Meeting Photo of King Seiko

Med KSK går alt bare op i en højere enhed. Det har den viserform, som jeg bedst kan lide, og er indbegrebet af King Seikos karakter. Jeg er sikker på, at mange mennesker vil nyde at prøve det på og at bære det.

Photo of King Seiko

Jeg har altid tænkt på King Seiko som et mærke med temmelig klassiske designs. Derfor blev jeg overrasket over at se VANAC, da det blev lanceret.
De oprindelige VANAC-modeller fra 1970'erne, som jeg har set, havde et helt andet udtryk. Alligevel er det med den nye model lykkedes at nyfortolke essensen af den originale model på en overbevisende måde, med moderne materialer og teknikker.
Man kan se urværket igennem urkassens bund, uret er vandtæt og udstyret med en kaliber af høj kvalitet. Jeg synes det er imponerende at se, med hvilken selvsikkerhed man har skabt et så dristigt design - og at man står fuldt og helt ved det.
For mig virker VANAC som et statement om, hvordan King Seiko ønsker at fremstå i fremtiden.

Photo of King Seiko

Matsumoto: Det er først gået rigtigt op for mig i dag, hvor begejstret Suzuki er for visere. Designet af viserne er faktisk en af de allersværeste opgaver, når man skaber et ur. Selv ganske små ændringer af længden eller balancen kan ændre helhedsindtrykket.
De udgør i bund og grund urets "ansigt". Og netop derfor gør vi os i designfasen meget grundige overvejelser omkring, hvilken viserform passer bedst til de forskellige modeller.

Photo of King Seiko Fan Meeting Hirota (Chefredaktør): KS1969 har store, blødt buede flader, der er ekstremt svære at polere ordentligt. Dette er noget, som Seiko stadig mestrer helt eminent, ligesom det altid har været tilfældet.
På brede, spejlblanke overflader ses ujævnheder tit tydeligere, men på Seikos ure er udførelsen helt fejlfri. Det kræver enorm håndværksmæssig snilde at skabe sådanne dristige former - og netop derfor passer King Seiko helt bestemt ind i denne prisklasse. Allerede i de første år nåede King Seikos design et niveau i verdensklasse. I dag har moderne teknik gjort det muligt at forbedre disse former yderligere og bringe urets finish op på et exceptionelt højt niveau.
Designet er stadig klassisk, men den mere præcise forarbejdning giver uret et mere frisk udtryk, samtidig med at det er mere anvendeligt i hverdagen end nogensinde før. Selv i dag følger urproducenter i hele verden nøje med i, hvordan Seiko forældler sine urkasser.
Og der hersker ingen tvivl om, at KS1969 er en af de modeller, der tydeligst viser Seikos kunnen.

Photo of King Seiko Fan Meeting Sekiguchi (Chefredaktør): Som Suzuki sagde, er urets bærekomfort – denne følelse af at det nærmest sidder på håndledet af sig selv – en vigtig del af forklaringen på, hvorfor KS1969 er så fascinerende.
Lænken er utroligt tynd, og det er imponerende, at der kan opnås så god en balance på trods af udformningen i flere rækker. Den oprindelige model fra 1969 var udstyret med håndoptræk, og dens slanke konstruktion var en af urets vigtigste særpræg.
Den moderne version benytter et automatisk urværk, men med kaliber 6L35, der er det tyndeste urværk i Seikos aktuelle sortiment, har det været muligt at overholde det oprindelige urs proportioner overraskende præcist.

Hirota (Chefredaktør): På grund af deres konstruktion er der tit lidt slør i smalle lænker, men takket være de tekniske forbedringer, der er opnået i dag, griber leddene så præcist ind i hinanden, at lænken sidder stabilt og samtidig er meget behagelig at have på.
Designet er ganske vist klassisk, men hele konstruktionen er blevet genfortolket og bragt op på et niveau, som man normalt forventer af betydeligt dyrere ure. Jeg er særligt fascineret af denne kontrast.

"Hvilke øjeblikke i livet mener du,
at disse ure passer særligt godt til?"

Ryohei Suzuki: For mig er VANAC et ur til særlige begivenheder, situationer hvor man helt bevidst ønsker at levere et statement. Når jeg ønsker at vise lidt mere af min personlighed eller at føle mig på en anden måde end normalt, så tager jeg mit VANAC på.
KS1969 er meget fladt og, som Hirota ofte siger, utroligt behageligt at have på. For mig er det et ur, jeg tager på, når jeg gerne vil finde ro.
Egentlig kan man altid bære KSK, men jeg forbinder det først og fremmest med mere aktive øjeblikke.

Photo of King Seiko Fan Meeting

"Er der nogen steder, hvor du ville være særligt glad for at bære VANAC?"

Ryohei Suzuki: Jeg havde VANAC med på en rejse til Thailand, men stedet, der først falder mig ind, er Nara. Lilla harmonerer fantastisk med Horyu-ji-templet. Da jeg besøgte det, bar jeg tøj i en lignende nuance, og det gjorde mig i rigtigt godt humør.
Derfor ville jeg gerne tage tilbage dertil endnu en gang - med et VANAC på mit håndled.

Photo of King Seiko VANAC

Hirota (Chefredaktør): Lilla er en ekstremt svær farve, især ved urskiver. Derfor synes jeg, at den er et særdeles godt eksempel på, hvad et japansk mærke er i stand til at skabe. Det er sjældent, at man ser en lilla urskive.
Sekiguchi, kender du nogen mærker, der bruger denne farve?

Sekiguchi (Chefredaktør):Nej, lilla urskiver ser man praktisk talt aldrig.

Hirota (Chefredaktør): Det er overraskende svært at finde et ur, der virkelig skiller sig ud på rejser. Når man er på farten, har man brug for et præcist ur, men man ønsker samtidig at føle sig afslappet. Derfor er det sværere at vælge et "rejseur", end man umiddelbart skulle tro.
Det skal være pålideligt og samtidig skabe en forbindelse mellem hverdagen og særlige øjeblikke. Netop denne balance er af afgørende betydning. Måske er det netop det, Suzuki kalder for "eksperimenterende".
I denne optik passer King Seiko faktisk rigtigt godt til rejser.

Photo of King Seiko Fan Meeting

Ryohei Suzuki: Jeg synes også, at det er af helt afgørende betydning, at urene fremstilles i Japan. Når man rejser til udlandet fra Japan, påvirker det den måde man føler sig på. Man føler, at man godt kan være stolt af at være japaner.

Sekiguchi (Chefredaktør): På grund af mit job tager jeg ofte flere ure med mig til udlandet og bærer dem dér i forbindelse med mit arbejde. Når man taler med mennesker fra andre lande, bliver et japansk ur hurtigt til noget, der repræsenterer en selv.

Ryohei Suzuki: For mig er et ur noget, der tilbringer tid og samler minder sammen med mig. Jeg ønsker, at alle personer vælger en King Seiko-model, som de virkelig er vilde med, og at de bærer det i hverdagen og på rejser og får mange dejlige øjeblikke sammen med det.

Særlige siden