King Seiko
Fanmøde

Med KSK går alt bare op i en højere enhed. Det har den viserform, som jeg bedst kan lide, og er indbegrebet af King Seikos karakter. Jeg er sikker på, at mange mennesker vil nyde at prøve det på og at bære det.

Jeg har altid tænkt på King Seiko som et mærke med temmelig klassiske designs. Derfor blev jeg overrasket over at se VANAC, da det blev lanceret.
De oprindelige VANAC-modeller fra 1970'erne, som jeg har set, havde et helt andet udtryk. Alligevel er det med den nye model lykkedes at nyfortolke essensen af den originale model på en overbevisende måde, med moderne materialer og teknikker.
Man kan se urværket igennem urkassens bund, uret er vandtæt og udstyret med en kaliber af høj kvalitet. Jeg synes det er imponerende at se, med hvilken selvsikkerhed man har skabt et så dristigt design - og at man står fuldt og helt ved det.
For mig virker VANAC som et statement om, hvordan King Seiko ønsker at fremstå i fremtiden.

Matsumoto： Det er først gået rigtigt op for mig i dag, hvor begejstret Suzuki er for visere. Designet af viserne er faktisk en af de allersværeste opgaver, når man skaber et ur. Selv ganske små ændringer af længden eller balancen kan ændre helhedsindtrykket.
De udgør i bund og grund urets "ansigt". Og netop derfor gør vi os i designfasen meget grundige overvejelser omkring, hvilken viserform passer bedst til de forskellige modeller.

Hirota (Chefredaktør): KS1969 har store, blødt buede flader, der er ekstremt svære at polere ordentligt. Dette er noget, som Seiko stadig mestrer helt eminent, ligesom det altid har været tilfældet.
På brede, spejlblanke overflader ses ujævnheder tit tydeligere, men på Seikos ure er udførelsen helt fejlfri. Det kræver enorm håndværksmæssig snilde at skabe sådanne dristige former - og netop derfor passer King Seiko helt bestemt ind i denne prisklasse. Allerede i de første år nåede King Seikos design et niveau i verdensklasse. I dag har moderne teknik gjort det muligt at forbedre disse former yderligere og bringe urets finish op på et exceptionelt højt niveau.
Designet er stadig klassisk, men den mere præcise forarbejdning giver uret et mere frisk udtryk, samtidig med at det er mere anvendeligt i hverdagen end nogensinde før. Selv i dag følger urproducenter i hele verden nøje med i, hvordan Seiko forældler sine urkasser.
Og der hersker ingen tvivl om, at KS1969 er en af de modeller, der tydeligst viser Seikos kunnen.

Sekiguchi (Chefredaktør): Som Suzuki sagde, er urets bærekomfort – denne følelse af at det nærmest sidder på håndledet af sig selv – en vigtig del af forklaringen på, hvorfor KS1969 er så fascinerende.
Lænken er utroligt tynd, og det er imponerende, at der kan opnås så god en balance på trods af udformningen i flere rækker. Den oprindelige model fra 1969 var udstyret med håndoptræk, og dens slanke konstruktion var en af urets vigtigste særpræg.
Den moderne version benytter et automatisk urværk, men med kaliber 6L35, der er det tyndeste urværk i Seikos aktuelle sortiment, har det været muligt at overholde det oprindelige urs proportioner overraskende præcist.

Hirota (Chefredaktør): På grund af deres konstruktion er der tit lidt slør i smalle lænker, men takket være de tekniske forbedringer, der er opnået i dag, griber leddene så præcist ind i hinanden, at lænken sidder stabilt og samtidig er meget behagelig at have på.
Designet er ganske vist klassisk, men hele konstruktionen er blevet genfortolket og bragt op på et niveau, som man normalt forventer af betydeligt dyrere ure. Jeg er særligt fascineret af denne kontrast.