King Seiko Fan-møde
Den 6. december 2025 afholdt vi det allerførste King Seiko Fan Meeting. Arrangementet bød på Ryohei Suzuki, King Seiko globale ambassadør; Masayuki Hirota, chefredaktør for Chronos Japan; og Yu Sekiguchi, chefredaktør for Hodinkee Japan. Sammen med King Seiko-designer Takuya Matsumoto deltog de i en indsigtsfuld paneldiskussion. På denne side deler vi højdepunkter fra diskussionen, der understreger King Seikos vedvarende appel.
"Den tidløse tiltrækningskraft af King Seiko"
Matsumoto:
King Seiko blev født i 1960'erne og blev en drivkraft i udviklingen af indenlandsk producerede mekaniske armbåndsure i Japan.
Det første King Seiko blev skabt i 1961 på vores tidligere fabrik, kendt som Daini Seikosha, beliggende i Kameido, Tokyo. Den blev rost i høje toner for sin overlegne kvalitet og særprægede design. Selvom produktionen af King Seiko blev indstillet i 1970'erne, blev kollektionen genoplivet i 2022 og trives fortsat i dag.
Modellen kendt som KSK, der i bund og grund er anden generation af King Seiko, legemliggør bedst mærkets filosofi, "The Newest Classic". Den repræsenterer essensen af, hvad King Seiko står for.
Med sine dristige, værdige proportioner føles dette ur bemærkelsesværdigt friskt selv i dag, uden nogen fornemmelse af at være forældet. Denne tidløse tiltrækningskraft er det, der gør King Seiko til et særpræget ur, som værdsættes på tværs af generationer.
Hirota (Chefredaktør):
I 1960'erne havde Seiko to store kollektioner: King Seiko og Grand Seiko. Mens Grand Seiko var kendetegnet ved en rolig og raffineret æstetik, var King Seiko fra begyndelsen mere frit tænkende og eksperimenterende.
Selvom den var positioneret i det høje prissegment selv på daværende tidspunkt, legemliggjorde King Seiko tydeligt Seiko villighed til at udforske en bred vifte af idéer. Denne banebrydende ånd er præcis det, der gør kollektionen så overbevisende.
For eksempel havde KSK øskner, hvis fire hjørner var skåret i en vinkel - et ekstremt fremsynet designvalg for 1960'erne.
King Seiko indfanger fascinationen ved ure fra 1960'erne og 1970'erne, sammen med den bemærkelsesværdige mangfoldighed i design fra den æra. Samtidig mener jeg, at mærkets største tiltrækningskraft ligger i det faktum, at dets fundamentale egenskaber som ur er solidt og pålideligt etableret.
Sekiguchi (Chefredaktør):
King Seiko blev grundlagt i 1961, en tid hvor Japan var ved at træde ind i en periode med hurtig økonomisk vækst. Da King Seiko blev fremstillet i Tokyo, forestiller jeg mig, at mærket var vidne til stigningen i antallet af forretningsfolk på første hånd, og at praktisk anvendelighed derfor var en central værdi fra begyndelsen.
Prisen blev sat inden for et interval på cirka 12.000 til 15.000 yen - svarende til startlønnen for en universitetsuddannet på det tidspunkt - og der var en stærk forpligtelse til at skabe ure inden for disse rammer.
Selv i dag forbliver King Seiko tilgængelig med hensyn til pris, men urene er næsten "overdesignede", i en sådan grad at man kunne undre sig over, om de produceres med tab.
At forblive tro mod den oprindelige filosofi, samtidig med at opretholde denne standard inden for et sådant prisinterval, er virkelig beundringsværdigt, og jeg ser det som en af King Seiko definerende styrker.
Ryohei Suzuki:
Jeg føler også, at dristigheden i designene og det brede udvalg af variationer, som Mr. Hirota nævnte, er nøgleaspekter af King Seiko tiltrækningskraft.
"King Seiko er ikke bange for at fejle." Den sætning resonerer virkelig med mig, og jeg ser den som tæt forbundet med ånden i VANAC. Selv hvis der er en risiko for fiasko, fortsætter brandet med at gå fremad og stræber efter at levere den højest mulige kvalitet, samtidig med at det forbliver inden for et tilgængeligt prisområde.
Den tankegang resonerer stærkt med det arbejde, jeg selv udfører, og det er måske derfor, jeg er tiltrukket af King Seiko.
"Den skulpturelle skønhed og
tiltrækning ved de tre serier"
Ryohei Suzuki:
Det ur, jeg oftest bærer i mit privatliv, er KS1969.
Da jeg først prøvede det på, føltes det virkelig fantastisk. Det er tyndt og passer smukt om håndleddet, og armbåndet har en let, flydende fornemmelse, der nøje genskaber karakteren af et vintage-armbånd, samtidig med at det er opdateret på en moderne måde.
Det sagt, er jeg personligt fan af dauphine-visere. Jeg kan virkelig godt lide formen på viserne på KSK, så til at begynde med troede jeg, at jeg også ville foretrække dauphine-visere på denne model. Men da jeg faktisk tog KSK på og sammenlignede dem, indså jeg: "Nej, dette er anderledes".
Med KS1969-urskiven er disse visere absolut det rigtige valg. Det fik mig til at føle en dyb respekt for designerne.
KSK passer ind hvor som helst, den har min yndlings-håndform, og den legemliggør virkelig King Seiko karakter, så jeg tror, mange vil nyde at tage den på og bære den.
Jeg havde altid betragtet King Seiko som et mærke kendt for klassiske designs, så lanceringen af VANAC kom som en overraskelse.
Da jeg imidlertid kiggede på de originale VANAC-modeller fra 1970'erne, var deres udseende ganske anderledes. Ikke desto mindre formår den nye model at genfortolke essensen af originalen succesfuldt gennem moderne materialer og teknologi.
Du kan se urværket gennem bagsiden af uret, uret er vandtæt, og det er udstyret med et urværk af høj kvalitet. Jeg synes, at den eventyrlystne ånd bag lanceringen af et så dristigt design, udført med fuldstændig seriøsitet, er virkelig imponerende.
Det føles også som en erklæring om, hvordan King Seiko har til hensigt at præsentere sig selv fremover.
Matsumoto： Jeg indså først i dag, at Mr. Suzuki er en sand entusiast, når det kommer til urvisere. Faktisk er designet af viserne en af de mest delikate dele af at skabe et ur. Selv en lille ændring i deres længde eller balance kan fuldstændigt ændre det overordnede indtryk. De er virkelig som urets "ansigt". For at besvare dit spørgsmål, så er beslutningen om, hvilken form for visere der bedst matcher et bestemt design, noget vi agoniserer over under designprocessen.
Hirota (Chefredaktør):
KS1969 har store, blidt buede overflader, som er ekstremt vanskelige at polere smukt, men Seiko excellerer i dette – præcis som de gjorde tidligere og fortsat gør i dag.
Brede, spejlpolerede overflader er tilbøjelige til forvrængning, men Seiko færdiggør dem fejlfrit.
At opnå sådanne dristige overflader kræver et højt niveau af teknisk kunnen, hvilket er præcis grunden til, at King Seiko passer så godt ind i dette prisleje.
King Seiko havde allerede nået en verdensklassestandard i design fra sine tidligste dage. Disse former er nu yderligere forfinet ved hjælp af moderne teknologi, hvilket resulterer i et exceptionelt højt niveau af finish.
Mens designet er klassisk, er det blevet forbedret med større raffinement, hvilket gør det til et ur, der er let at bære i hverdagen – hvis noget, føles det friskt og moderne.
Selv i dag observerer producenter verden over nøje Seiko ekspertise inden for urkassefinish, og der er ingen tvivl om, at KS1969 står som et af de mest ikoniske udtryk for dette.
Sekiguchi (Chefredaktør):
Som Mr. Suzuki nævnte, er bærekomforten – næsten som om uret blidt klynger sig til håndleddet – virkelig essensen af KS1969 tiltrækningskraft.
Armbåndet er ekstremt tyndt, og det er virkelig forbløffende at opnå denne grad af tyndhed og balance på trods af dets flererækkede struktur.
Den originale model fra 1969 var udstyret med et manuelt optræksværk, og tyndhed var et af dens definerende kendetegn.
I den moderne version bruger uret et automatisk urværk, men ved at installere Caliber 6L35 – det tyndeste urværk i Seiko nuværende sortiment – er proportionerne fra den originale model blevet genskabt med stor nøjagtighed.
Hirota (Chefredaktør):
Derudover er fine lænkearmbånd strukturelt tilbøjelige til at blive løse eller rasle. Gennem teknologiske opdateringer låser hvert enkelt led nu dog præcist sammen, hvilket resulterer i en stabil og behagelig pasform.
Som følge heraf er konstruktionen, mens designet forbliver klassisk, blevet grundigt opdateret for at leve op til standarderne for et højtklasset ur. Det er denne kontrast, jeg finder særligt tiltalende.
"I hvilke livsbegivenheder eller øjeblikke
ville du gerne bære dem?"
Ryohei Suzuki:
For VANAC ser jeg det som uret, man bærer i afgørende øjeblikke - når det virkelig betyder noget. Når jeg ønsker at udtrykke min individualitet eller føle mig som en lidt anderledes version af mig selv, tænker jeg, at VANAC er det rigtige valg.
KS1969 er tyndt og, som Mr. Hirota ofte siger, sidder det smukt på håndleddet, så jeg ville gerne bære det, når jeg ønsker at slappe af.
KSK kan virkelig bæres når som helst, men jeg ville mest forbinde det med aktive øjeblikke.
"Hvilke rejsedestinationer
vil du gerne have VANAC med til?"
Ryohei Suzuki: Jeg havde VANAC på, da jeg rejste til Thailand, men det sted, der kommer i tankerne nu, er Nara. Lilla passer smukt sammen med Horyu-ji Temple i Nara. Da jeg besøgte templet, havde jeg lilla tøj på, og det løftede virkelig mit humør. Det er derfor, jeg gerne vil besøge Horyu-ji iført denne VANAC.
Hirota (Chefredaktør):
At gengive den lilla farve er ekstremt vanskeligt, hvilket er grunden til, at jeg mener, det er en farve, der virkelig afspejler styrkerne ved et japansk mærke.
En lilla urskive er faktisk ret sjælden, ikke sandt? Mr. Sekiguchi, kender du nogle mærker, der bruger lilla?
Sekiguchi (Chefredaktør):Nej, man ser næsten aldrig lilla urskiver.
Hirota (Chefredaktør):
Et ur, der virkelig skiller sig ud under rejser, er faktisk meget svært at opnå. Under rejser - i tog eller når man bevæger sig fra sted til sted - er præcis tidtagning afgørende, men samtidig ønsker man at føle sig afslappet. Det er grunden til, at valget af et rejseur er overraskende udfordrende.
Et rejseur skal først og fremmest være et ordentligt, pålideligt ur, samtidig med at det fungerer som en bro mellem det hverdagsagtige og det ekstraordinære. Jeg mener, at balance er det, der virkelig betyder noget. Det kan være tæt på det, Mr. Suzuki beskrev som en fornemmelse af "legesyge".
Set fra det perspektiv passer King Seiko faktisk ekstremt godt sammen med rejser.
Ryohei Suzuki:
Og jeg synes også, at det faktum, at den er fremstillet i Japan, er vigtigt. Når du rejser til udlandet fra Japan, betyder det meget, hvordan det får dig til at føle. Det giver dig en følelse af at ville opføre dig på en måde, som du kan være stolt af som japaner.
Sekiguchi (Chefredaktør):
På grund af mit arbejde vælger jeg ofte flere ure og tager dem med til udlandet, hvor jeg bærer dem, mens jeg arbejder. Når man interagerer med mennesker i udlandet, bliver det at bære et japansk ur en måde at repræsentere, hvem du er.
Ryohei Suzuki:
Jeg tror, at et ur er noget, der tilbringer tid sammen med dig og deler dine minder. Jeg håber, at De vil vælge en King Seiko-model, som De virkelig elsker, bære den i Deres hverdagsliv såvel som på Deres rejser, og nyde mange vidunderlige øjeblikke sammen.
