Interview

Jeg stødte første gang på jazz, da jeg gik i anden klasse. Min onkel inviterede mig til at se en amatør-bigbandoptræden, og jeg blev dybt bevæget. Jeg husker, at jeg tænkte: "Det vil jeg gerne lave." Kort efter tilsluttede jeg mig Sapporo Junior Jazz School, hvor jeg spillede indtil mit tredje år i gymnasiet. Senere modtog jeg en Opmuntringspris ved en workshop kaldet Hokkaido Groove Camp, hvilket førte til en invitation til at deltage i Berklee 5 Weeks Program af Berklee College of Music. Der samledes unge musikere fra hele verden, og gennem utallige sessions indså jeg: "Jeg er nødt til at tage dette seriøst." Det var virkelig en øjenåbnende oplevelse.

Efter at have indskrevet mig på Berklee College of Music begyndte jeg at tænke dybt - ikke kun om at forbedre min teknik, men om hvad jeg virkelig ønskede at udtrykke gennem musik. Mine oplevelser i udlandet var særligt transformerende. For eksempel, da jeg optrådte i USA, følte jeg en ubestridelig forbindelse med publikum, selv uden at dele et fælles sprog. Denne følelse af "dialog gennem lyd" forbliver kernen i min tilgang.

Musik er ikke komplet med lyd alene - det formidles gennem hele oplevelsen: spillestedet, belysningen, påklædningen. Det er derfor, jeg ikke kun overvejer, hvordan jeg præsenterer mig selv som udøvende kunstner, men også hvordan jeg kan forme atmosfæren som helhed. For mig var det udgangspunktet for at definere min egen stil.

En unik stilsans
og dens forbindelse til ure

Når det kommer til mode, har jeg altid været tiltrukket af stykker med karakter - ting, der skiller sig ud og føles instinktivt rigtige for mig. Det vigtigste er, at skaberens hånd er synlig, at der er en historie bag designet. Jeg er fascineret af genstande, der bærer spor af håndværk eller afspejler skaberens hensigt.

Tøj og tilbehør skabt af designere og håndværkere bærer en usynlig energi, en slags passion, man kan mærke. Det samme gælder for ure. Jeg foretrækker stykker, der efterlader rum til fortolkning, frem for dem, der føles fuldstændigt færdige - genstande, der naturligt blander sig ind i hverdagen og udvikler sig smukt over tid. Når noget bærer den fornemmelse af at 'vokse med dig', bliver det endnu mere specielt.

Jeg har altid balance i tankerne, især når det kommer til TPO. Da jeg ofte optræder på scenen, tænker jeg nøje over, om det, jeg bærer, komplementerer mit optrædelsesoutfit: Passer det til omgivelserne? Er det diskret, men stadig tro mod, hvem jeg er? Dette tankesæt guider de valg, jeg træffer.

Denne tilgang til at vælge ting resonerer med jazzens filosofi – den musik, jeg har viet mig til. Jazz fejres for sin frihed, men enhver stor jazzmusiker bærer en dyb respekt for dens historie og traditioner. Denne respekt danner vores fælles sprog og kernen af, hvem vi er.

Min interesse for ure begyndte, da jeg arvede stykker fra min bedstefar og far. Genstande, der holder gennem generationer, har en særlig betydning. Selvfølgelig kan man tjekke tiden på en telefon, men der er noget ubestrideligt elegant ved gestussen at kaste et blik på et armbåndsur.

Da jeg prøvede forskellige King Seiko-modeller til denne feature, var det VANAC, der virkelig fangede mig. Måden hvorpå lyset danser hen over dens multifacetterede kasse, det distinkte 1970'er-inspirerede design og den perfekte balance mellem dens klassiske form og den dristige personlighed i dens farverige urskive – det hele føles exceptionelt. Dette er et ur, der passer smukt sammen med mit scenetøj.

Det spejlpolerede kabinet er særligt iøjnefaldende - måden, hvorpå det fanger og reflekterer lyset, er unik, og under scenelys ser det absolut betagende ud. Dette ur præsenterer sig ikke som en flad overflade; det føles skulpturelt, næsten tredimensionelt, hvilket jeg finder fascinerende. Den bærer en følelse af legesyge, men forbliver ubestrideligt forfinet.

Da jeg bar det, blev jeg overrasket over, hvor naturligt det føltes mod min hud - der var en fornemmelse næsten som musik, som om det 'resonerede' med mig. Dets tilstedeværelse som et ur, kombineret med filosofien bag dets design, er det, der virkelig fangede mig.

I sin kerne er jazz musik i konstant forandring – den absorberer indflydelser fra klassisk, rock, hiphop og omformer sig selv med hver æra. Alligevel mister den aldrig sine rødder. Den historiske akse skabt af legender holder jazzen autentisk, uanset hvor meget den udvikler sig.

Dens tidløse tiltrækningskraft ligger i denne dualitet: friheden til at ændre sig og konstansen i dens kerne. Jeg stræber efter den samme balance – tilpasser mine metoder til tiden, mens jeg aldrig mister fokus på, hvem jeg vil nå ud til, og hvad jeg vil udtrykke.

Denne filosofi resonerer dybt med King Seiko koncept om "The Newest Classic". At ære fortiden, mens man opdaterer den på en måde, der føles autentisk - denne indstilling er det, der gør det muligt for noget at blive elsket på tværs af generationer.

Tomoaki Babas stolthed
i samklang med King Seiko

Tomoaki Babas stolthed
i samklang med King Seiko

Jo mere jeg optræder rundt om i verden, jo stærkere føler jeg et ønske om at bære noget, der repræsenterer det bedste af Japan. For mig er et armbåndsur en genstand, der giver dig mulighed for at kommunikere - selv med nogen, der ikke deler dit sprog. I den forstand er det meget lig min musik.
For nogle år siden optrådte jeg også ved et live-arrangement for Seiko Summer Jazz Camp, som var særligt sponsoreret af Seiko. Sådanne oplevelser efterlader et varigt indtryk på mig. Fremadrettet tror jeg, at værdien ikke kun vil komme fra genstandene selv, men fra oplevelserne - hvem du forbinder dig med, hvor og hvordan. Den følelse af delte øjeblikke vil betyde mere end nogensinde.

Jeg mener, at King Seiko har en stille styrke - en måde at tale uden ord. Det er aldrig prangende, men dets tilstedeværelse er ubestridelig. Det er derfor, det vil fortsætte med at blive elsket i generationer fremover.
At holde fast i din egen filosofi, samtidig med at du konstant udvikler dig - det er det, der skaber noget, som resonerer på tværs af tiden. Ligesom King Seiko legemliggør denne idé med sit koncept "The Newest Classic", håber jeg, at min musik også vil videreføre denne ånd og blive overleveret til den næste generation.